Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Jwlry journal

FASHION WEEK FEBRUAR 2026

Så blev det endelig Fashion Week. To gange om året pakker vi tasken og tager til København under modeugerne for at besøge vores designere og samarbejdspartnere. Det er noget, vi altid ser frem til. Ikke kun for at se nye kollektioner, men for at mærke stemningen, tale med designerne, høre deres historier og få en fornemmelse af, hvor smykkeverdenen bevæger sig hen.

Fashion Week er for os ikke kun trends – det er relationer, håndværk og passion. Og selvfølgelig masser af inspiration, som vi glæder os til at dele med jer.

DAG 1 BESØG VED CARRÉ

Vi startede hos Carré Jewellery’s fantastiske butik i Læderstræde i KBH K, hvor vi mødte Shiri – founder og designer bag Carré. Shiri har mere end 35 år (!!!) i smykkebranchen og er – og bliver – hele Danmarks ukronede ædelstensdronning.

Shiri var nærmest lige landet fra Afrika og snart på vej videre igen. Shiri rejser ofte og bruger enormt meget tid på at hente inspiration, viden og ædelsten fra hele verden. Kærligheden til faget skinner tydeligt igennem i hvert eneste smykke.

Lige et lille tip; hvis ikke du kender Carrés butik, så er den virkelig et besøg værd. Man træder ind i et farverigt univers, hvor man med det samme fornemmer ekspertise og ægte passion. Butikken er selvfølgelig fyldt med Carrés smykker – smykker, der kan noget helt særligt. De har sjæl og karakter og kan næsten fortælle deres egne historier. Og så er den dekoreret med gamle fund og eksotiske vaser fra Shiris mange rejser, hvilket gør oplevelsen både personlig og nærværende.

En gennemført, autentisk butik hvor håndværk, historie og passion går op i en højere enhed.

Store hjerter i smukke farver

I år har Carré givet gamle låse og helt fantastiske ædelsten nyt liv og skabt en række limited editions, som kun produceres i meget begrænset antal. Vi så store og markante ædelsten på halskæder, armbånd og ringe. Smykker, der gerne må fylde – eksempelvis et stort armbånd stylet udover en skjorte eller en strik. Ædelsten i alle regnbuens farver og fyldt med betydning. Vi kommer til at udbygge vores univers med fødselssten, for vi blev, om muligt, endnu mere forelskede i Carres fødselsstens univers.

Jeg var især vild med store armbånd med hjerteformede ædelsten. Verdens ældste kærlighedssymbol er altså stadig in! Generelt må jeg bare sige, at smykkerne i Carrés univers gør én glad – det er smykker, der lyser op og fortæller en historie.

Hold øje med nyhederne – og se vores udvalg af Carrés smykker, når de lander.

Carre Jewellery
Læderstræde 18
1201 København K

DAG: 2 MESSEN I BELLA CENTER

Torsdag er en god dag. En rigtig god dag. Og også en hård dag. Hvert år udstiller mere end 1000 (what) udvalgte brands på CIFF - Copenhagen International Fashion Fair. Vi plejer at opholde mest i c-hallen, for det er her, de fleste af vores designere udstiller. Vi havde planlagte møder med Jane Kønig, Maria Black og Studio Z.

GULDSMED MADS ZIEGLER

Første Stop: JAne Kønig

Dag 2 stod på modemessen CIFF i Bella Center – og der er virkelig meget at se, opleve og tage ind. Vi havde planlagt flere møder med designere, og tempoet er højt fra morgen til aften.

Vi startede selvfølgelig dagen med en kaffe! Efter det var første rigtige stop: Jane Kønig. Som altid er det en fornøjelse at besøge Tine, Anna og Christel på messen. I år præsenterede de os for en ny kollektion, som de selv kalder Plain Jane. En super fin, lille kollektion med smukke hverdagssmykker med et twist. De kommer med den sejeste dobbelt-hoop, hvor det ligner man har to hoops i en ørering. Derudover, så var flere styles fra kollektionen lavet lidt kantet, hvilket gav et ret sejt twist.

Udover deres nye kollektion, så havde de også deres AW-25 kollektion "Tied Heart" som er et kollektion med bundne hjerter, som bare er så fine 🤍

De seneste par år har Jane Kønig især gjort sig bemærket med markante statement pieces – Half Moon-kollektionen (som stadig er et kæmpe hit) og Atomic-kollektionen, som er max statement og vi må endelig ikke glemme deres showpieces til Søren Le Schmidt modeshow 2025. I kan se nogle udvalgte showpieces her. Derfor kommer Plain Jane-kollektionen på et virkelig godt tidspunkt. Her får Jane Kønigs design lov til at stå helt rent og enkelt – og det klæder universet enormt godt.

Bare rolig… der er stadig plads til statement. Vi så både smukke bangles og en fast halskæde (en halsring, måske?), som stadig har kant og karakter – bare i et mere nedtonet udtryk.

Som flere af vores designere oplever, er råvarepriserne fortsat en stor udfordring. Derfor bliver Plain Jane-kollektionen muligvis udført i stål, hvilket vi er meget spændte på at følge og se, hvordan materialet spiller sammen med Jane Kønigs formsprog.

Se vores udvalg af Jane Kønig her

Jane Kønig Halskæder Tied heart halskæde - Sølv THN-AW25-S
Jane Kønig Ring Tied Heart Ring - Sølv

Næste Stop: Maria Black

Andet besøg var hos Maria Black og deres dejlige sælger Cecilia 🤍 – og som altid skruede de helt op for volumen. De seneste to kollektioner har været rene statement-kollektioner, og Maria Black har de sidste par år vist, at det næsten ikke kan blive for stort, for vildt eller for markant.

De har arbejdet meget med electrofoaming, en nyere produktionsteknik, hvor smykkerne er hule. Det gør det muligt at skabe store, voluminøse styles, som ikke vejer særlig meget – og det har virkelig åbnet op for nogle vilde former og silhuetter.

Men i år skete der også noget nyt. Midt i alle statement pieces så vi nemlig flere mindre og mere banebrydende styles, som jeg tror kommer til at fylde mere og mere i den kommende sæson. For selvfølgelig designer Maria Black stadig de vildeste smykker – men i år var der også rigtig mange smukke hverdagsfavoritter iblandt.

Og når det kommer til ear stacking, altså kunsten at sammensætte flere øreringe og piercings i ét øre, så er der stadig ingen, der når Maria Black til sokkeholderne. I år introducerede de Flynn – en lille huggie (en ørering man klikker sammen), som snor sig helt tæt rundt om øret. Den kan både sidde i øreflippen og længere oppe ad øret, og… LOOKS NICE! Se den på første video herunder.

Derudover bød kollektionerne igen på fantastiske hoops, sindssygt smukke ringe og elegante halskæder. Jeg har allerede spottet flere klare favoritter.

Maria Black er et af de brands, jeg personligt glæder mig allermest til – netop fordi de tør. Deres univers spænder bredt: fra minimalistiske, klassiske hverdagsstyles, man aldrig tager af, til kæmpestore statement pieces, hvor man lige stopper op og tænker: okay, hvad skete der lige der??

ELSKER deres univers.🤍 Du kan se deres fine smykker her.

Sidste stop: Studio.z

Sidste stop på torsdagen var hos Studio Z. Bag brandet står Sara Ziegler, som er uddannet smykkedesigner og står bag det fineste, mest gennemarbejdede univers. Kollektionen blev vist frem af Sara herself, som også er modellen på kampagnebillederne (meget smukke!). Ret sejt!

Hver kollektion er inspireret af stemninger, øjeblikke og detaljer – og SS26-kollektionen hedder AFTERGLOW. Inspirationen er hentet i det helt særlige lys, der opstår lige efter solen er gået ned. Det bløde, gyldne skær, hvor tempoet falder, og varmen stadig hænger i luften. Smykkerne udstråler ro, styrke og en stille selvsikkerhed – den slags power, der ikke behøver at larme for at blive set.

Jeg ser allerede nogle klare bestsellers i den nye kollektion. Især Elera-øreringene og halskæden med de let kantede zirkonia-sten, som fanger lyset virkelig smukt og giver et elegant, men stadig karakterfuldt udtryk.

Vi startede samarbejdet med Studio Z i sommeren 2025, og jeg er stadig dybt imponeret over, hvor fuldendte Saras kollektioner er. Hun formår at skabe små kunstværker med fortællinger – og det er bare virkelig fint lavet.

Sara er datter af Mads Ziegler, som har været i smykkebranchen i mere end 35 år. Familien er medejere af en fabrik i Thailand, hvor Sara også har været i praktik under sin uddannelse. Det giver en helt særlig forståelse for håndværk og produktion, som tydeligt afspejler sig i smykkerne.

Ud over designet er kvaliteten noget, der virkelig skiller sig ud hos Studio Z. Alle smykker er udført i sterlingsølv, og forgyldningen er tyk og i virkelig lækker kvalitet.

Og så er det også værd at nævne, at det er Sara og Studio Z, der står bag de populære navnehalskæder, som kan specialfremstilles fra kun 599 DKK (!!) – samt en af de mest ønskede ringe på ønskeskyen: Forest-ringen.

Et brand med både æstetik, kvalitet og fortælling – og uden tvivl et univers, vi glæder os meget til at vise endnu mere af – se vores kuraterede udvalg her

SMYKKER FORTÆLLER HISTORIER

HVEM ER JWLRY.DK?

Vi tror på, at smykker fortæller historier – om kærlighed, liv og øjeblikke, der bliver ved med at betyde noget.

Vi værner om det fine håndværk og udvælger kun smykker i fra anerkendte brands i rene materialer, hvor kvalitet og æstetik går hånd i hånd.

Med et kurateret udvalg af smykker og funktioner som Try It On ønsker vi at skabe en oplevelse, hvor det personlige møder det digitale.

FIND INSPIRATION

Pernille Corydon stopper - hvorfor og hvad betyder det?
Brandfokus

Pernille Corydon stopper - hvorfor og hvad betyder det?

Pernille Corydon stopper med at producere smykker. Få historien bag beslutningen, og se de sidste kollektioner, før de er udsolgt.

Læs mere
Guide: Sådan renser du dine forgyldte smykker
Materialer

Guide: Sådan renser du dine forgyldte smykker

Lær hvordan du renser og plejer dine forgyldte smykker korrekt. Enkel guide til rengøring, opbevaring og vedligeholdelse af guldbelagte smykker. ✨

Læs mere
Inspiration til konfirmation 2026 – smykker og styling af outfit

Inspiration til konfirmation 2026 – smykker og styling af outfit

Læs mere