
et job hos os...
Et sted, hvor ambition og æstetik går hånd i hånd – og hvor mennesker er vores vigtigste råmateriale.
Hos jwlry.dk arbejder vi hver dag for at skabe Danmarks bedste online smykkeunivers. Vi sælger smykker fra nøje udvalgte brands – og vi kuraterer vores sortiment med blik for både kvalitet, design og fortælling. Bag skærmen finder du et team af engagerede mennesker, der brænder for e-commerce, smykkekultur og for at skabe den bedst mulige oplevelse for vores kunder.
Men vi er mere end bare smykker.
Vi er en virksomhed i vækst, og vi tror på, at den vigtigste investering, vi kan foretage, er i de mennesker, vi arbejder sammen med. Hos os er det ikke kun dine kvalifikationer, der tæller – det er dit drive, din nysgerrighed og dit ønske om at lære og udvikle dig.
Vi ser vores arbejdsplads som et sted, hvor der er plads til at vokse. Mange af dem, der starter i en rolle med et konkret fokus – som fx på lageret, i kundeservice eller med produktdata – ender med at få ansvar på tværs af afdelinger eller finde nye veje internt i virksomheden.
Hverdagen hos os
Vi holder til i Aarhus C, hvor vi deler kontor med ligesindede virksomheder og nyder godt af både lækker frokostordning, adgang til fitness og en kultur, hvor samarbejde og gensidig respekt er fundamentet.
Du vil opleve en dynamisk og ambitiøs atmosfære, hvor vi arbejder målrettet – men altid med plads til grin, sparring og gode idéer over kaffemaskinen.
En arbejdsplads med øje for fremtiden
Vi har store ambitioner – både som virksomhed og for de mennesker, vi ansætter. Derfor leder vi altid efter kollegaer, der vil mere end bare passe et job. Vi leder efter nogen, der vil være med til at bygge noget – og som kan se sig selv være en del af JWLRYs rejse på den lange bane.
Ledige jobs
Pakkehjælp
Er du nysgerrig på livet i en moderne smykkevirksomhed – og har du lyst til at blive en del af et dedikeret team i hjertet af Aarhus?
Hos jwlry.dk søger vi en energisk og ansvarlig pakkehjælp, som kan understøtte den daglige drift på vores lager. Det er et job til dig, der har lyst til at få indsigt i e-commerce og logistik – og som måske kunne se dig selv vokse med opgaverne og tage mere ansvar over tid.
Læs mere herPraktik
Bliv en del af vores team som praktikant hos jwlry!
Er du passioneret omkring marketing, grafisk design eller indkøb? Drømmer du om at dykke ned i smykkebranchens fascinerende verden? Hos jwlry, online smykkevirksomhed baseret i hjertet af Århus, leder vi efter kreative og ambitiøse praktikanter, der er klar til at udforske deres potentiale i et livligt iværksættermiljø.
Læs mere her
