Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Junis fødselssten - perle og månesten

Junis fødselssten - perle og månesten
fødselssten

Junis fødselssten - perle og månesten

 

En fødselssten er en ædelsten, der er knyttet til en bestemt måned i året og menes at bringe held og lykke til den, der bærer den. Hver måned har én eller flere særlige sten, som gennem historien er blevet tillagt symbolik og betydning. I juni er vi så heldige at have hele to betagende fødselssten: perlen og månesten. Begge er ikke blot smukke, men rummer også dybe fortællinger, der gør dem til perfekte gaver og personlige smykker.

Perlen: Renhed, visdom og integritet

Perlen er kendt for sin naturlige skønhed og klassiske udstråling. I modsætning til de fleste ædelsten skabes perler i levende organismer – når et lille sandkorn eller fremmedlegeme trænger ind i et skaldyr, danner skallen lag på lag af perlemor omkring det. Resultatet er et af naturens mest elegante mirakler.

Gennem historien har perler været symbolet på renhed, visdom og integritet. De siges at bringe ro og styrke til den, der bærer dem, og for juni-fødte forbindes perlen med held og lykke. Som smykke er perlen tidløs og kan bæres som lykkeamulet eller gives som en gave fuld af mening.


Se alle perlesmykker her

Månesten: Moderskab og omsorg indkapslet i en smuk ædelsten.

Månesten er junis anden fødselssten, og dens bløde glød leder tankerne hen på måneskin, der danser på nattehimlen. Denne ædelsten tilhører feldspatfamilien og findes i flere fortryllende varianter – fra hvid og sandfarvet til grå og regnbue månesten, alle kendetegnet ved deres unikke skær.

Månesten forbindes med intuition, håb og nye begyndelser. Den siges at bringe harmoni og indre balance, hvilket gør den ideel til alle, der søger ro og klarhed i hverdagen. For juni-fødte fungerer månesten som en kraftfuld amulet, der beskytter mod negativitet og understøtter positive forandringer.

Se vedhæng med regnbue månesten her 

Fødselssten, en betydningsfuld gave

Din fødselssten er knyttet til din fødselsmåned og siges at bringe lykke og styrke. At bære sin egen fødselssten er en smuk måde at ære sig selv på, mens det at bære en andens fødselssten kan være et symbol på kærlighed og omtanke. At give en fødselssten som gave er derfor ikke blot en æstetisk gestus, men også en personlig handling, der rummer dyb mening.

Perler og månesten er ikke kun smukke fødselssten for juni måned – de er ædelsten fyldt med historie og symbolik. Uanset om du bærer din egen fødselssten som amulet eller giver den som gave, vil disse sten altid tilføje personlighed og betydning til dit smykkeskrin.

Find din fødselssten her

Turmalin – Oktobers strålende fødselssten
fødselssten

Turmalin – Oktobers strålende fødselssten

Turmalin er oktobers fødselssten og kendt for sit farverige spil, der symboliserer kærlighed, kreativitet og indre balance. Stenen findes i alt fra grøn og pink til den unikke vandmelon-turmalin og...

Læs mere