Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Månesten – fødselssten for juni måned

Månesten – fødselssten for juni måned
fødselssten

Månesten – fødselssten for juni måned

Der er noget dragende over månesten. En rolig glød, et silkeblødt skær og en indre bevægelse, der næsten føles levende. Som navnet antyder, har månesten siden oldtiden været forbundet med månen – med dens cyklus, mystik og evne til at skifte karakter i lysets spil. Månesten er fødselsstenen for juni måned, og bærer på symbolik, der gør den til et helt særligt valg – både som personlig lykkebringer og som gave til én, man holder af. 

Se hele udvalget af smykker med månesten her →

Hvor stammer månesten fra?

Månesten er en ædelsten, der tilhører feltspat-familien og udvindes i dag fra flere egne af verden – blandt andet Indien, Sri Lanka, Myanmar, Madagaskar og Brasilien. Stenen kommer i forskellige nuancer, og specielt en variant fra Sri Lanka, har en særlig blålig glød og en renhed, der giver dem deres karakteristiske “schiller” – det silkebløde lysfænomen, der glider hen over overfladen, når stenen bevæges i lyset. Hver månesten er unik. Den uperfekte, let tågede struktur, som bryder lyset, giver stenen dens særlige spil og bløde glans. Det er netop denne levende karakter, der gør månesten så fascinerende – som et lille stykke af månens skiftende ansigt, indfattet i smykker.

Hvad symboliserer månesten?

Månesten er forbundet med intuition, følelser, femininitet og moderlig kærlighed. Dens navn knytter sig til månens cyklus – og ligesom månen skaber rytme i naturen, siges månesten at bringe balance, ro og klarhed til bæreren. Stenen forbindes desuden ofte med nye begyndelser og indre vækst. Den er en sten for dem, der søger fordybelse, harmoni og følelsesmæssig balance – og den har derfor en særlig plads i både kærligheds- og venskabssmykker og er et oplagt gaveidé til en mor eller en kommende mor. 

 

Månesten & stjernetegn – juni måneds energi

Juni måneds fødselssten matcher smukt med månedens to stjernetegn: Tvilling og Krebs. Tvillingen, som styres af kommunikation og nysgerrighed, finder i månesten en rolig kontrast – et anker, der balancerer energien og skaber plads til refleksion. For Krebsen, der ofte forbindes med omsorg, følelser og intuition, er månesten næsten som skabt til deres natur. Den forstærker Krebsens naturlige følsomhed og giver et blødt, beskyttende udtryk, der matcher deres nærværende og kærlige væsen. Dermed bliver månesten ikke blot en smuk ædelsten, men et personligt og meningsfuldt valg for dem, der er født i juni.

Find smykker med stjernetegn her →

Smykker med månesten – en hyldest i gaveform

Månestenens bløde glans gør den til en elegant sten i smykkedesign – både som solist og i samspil med andre ædelstene og metaller. Et smykke med månesten er oplagt som gave til én, der er født i juni. Det kan bæres som en personlig hyldest til ens fødselsmåned, som kærlighedserklæring eller som en beskyttende amulet, der symboliserer nærvær og omsorg. Månesten egner sig til både ringe, halskæder og øreringe, hvor stenen får lov at spille med lyset og udstråle den ro, den er kendt for.

Se hele udvalget af smykker med månesten her →

FIND INSPIRATION

Inspiration til konfirmation 2026 – smykker og styling af outfit

Inspiration til konfirmation 2026 – smykker og styling af outfit

Læs mere
Fashion week februar 2026 - smykketrends

Fashion week februar 2026 - smykketrends

Kom med os til Fashion Week januar 2026 og se årets smykketrends. Vi startede hos Carré Jewellery i deres smukke butik i Læderstræde, hvor farver, ædelsten og stærke symbolikker satte tonen for ugen. 

Læs mere
forstå hvorfor guldpriserne stiger
Materialer

Hvorfor stiger guldpriserne?

Hvorfor stiger guldpriserne? Bliv klogere på finguld, efterspørgsel og de faktorer, der påvirker guldets værdi – og hvorfor guld er mere aktuelt end nogensinde. Mads Ziegler forklarer hvorfor guldp...

Læs mere

SMYKKER FORTÆLLER HISTORIER

HVEM ER JWLRY.DK?

Vi tror på, at smykker fortæller historier – om kærlighed, liv og øjeblikke, der bliver ved med at betyde noget.

Vi værner om det fine håndværk og udvælger kun smykker i fra anerkendte brands i rene materialer, hvor kvalitet og æstetik går hånd i hånd.

Med et kurateret udvalg af smykker og funktioner som Try It On ønsker vi at skabe en oplevelse, hvor det personlige møder det digitale.